Generalforsamling Hasle Fællesråd mandag d. 30. marts 2026

21 deltagere ud over bestyrelsen.

  1. Valg af dirigent og referent

Flemming Madsen blev valgt som dirigent

Anders Sørensen, Rasmus Nyman-Meltvedt og Per Rye Jensen blev i forening valgt som referenter.

Indskudt punkt:

 Der blev sagt farvel og tak for et meget stort arbejde til Klaus Bendixen, der desværre er gået bort i løbet af vinteren. Klaus har været med i fællesrådet i noget der ligner 40år og gjort en stor forskel sit lokalsamfund. Vi har også måtte tage afsked med Knud Virum Rasmussen, som er stoppet i Fællesrådet, tak for indsatsen Knud.

Endvidere blev der sagt tak til Erik Vigsø for mange års trofast arbejde i Fællesrådet, idet han har besluttet at træde ud af Fællesrådet.   

  1. Bestyrelsens beretning

Formanden gennemgik bestyrelsens beretning over hvad der er arbejdet med i det forløbne år. Dette omfatter ny samarbejdsaftale med kommunen, herunder planer for borgerinddragelse, trafikken på Herredsvej, Trafik-Ø projektet, BRT busser og busbaner, Frydenlundcenteret, omlægning af Hasle Torv, Planer om nedlæggelse af Gymnastikgården og opførelse af boliger i stedet for.

 

Se i øvrigt ppt. (kan sendes som PDF ved kontat til formand) 

 

 Kommentarer og spørgsmål, som blev fremsat

  • Samarbejdsaftale med kommunen: Det blev påpeget, at Fællesrådet fremover skal holde kommunen i ørerne omkring høringer og borgerinddragelse, da det i forbindelse med et borgermøde om Frydenlunds centeret blev oplevet som meget dårligt, og ikke gav mulighed for at man kunne komme med sin mening.
  • Det blev påpeget, at fællesrådene skal gave en større rolle som det officielle bindeled mellem kommunen og borgerne.
  • I forbindelse med busbaner på Ringvejen blev det foreslået, at man fik flyttet cyklerne væk fra lokalvejene og om på henholdsvis Januarvej og Kalendervej.
  • Der blev spurgt ind til Trafik-Ø projektet, hvor der stilles spørgsmål ved om der reelt er så megen gennemkørende trafik i Hasle, som der lægges op til, og man skal også tage hensyn til at beboerne i det pågældende område, let kan komme ind og ud af området. Andre er glade for de vejspærringer, som allerede er lavet.
  • I forbindelse med Frydenlunds centeret er der store udfordringer med aflevering af skrald, idet beboere fra Cykelhuset skal aflevere deres skrald langt fra deres eget hus.
  • Hasle Torv. Der skal graves op til kloakseparering derfor er dette projekt lige nu på stand by.

Beretningen blev godkendt.

  1. Regnskab og budget

Kassereren gennemgik regnskabet, der viser et overskud på 14.689,27 kr.

Vi har et indestående 61.870,49 kr. i banken.

 

Se i øvrigt ppt. (kan sendes som PDF ved kontat til formand) 

 

Det blev foreslået, at vi kunne bruge noget af vores overskud på i højere grad at annoncere om arrangementer, når vi ikke kan få fat på adresserne på de forskellige foreninger i området, eller hyre en freelance journalist til at lave en artikel om fællesrådet.  Fællesrådet har tidligere betalt for et juletræ på Hasle Torv, men erhvervslivet var ikke interesserede i at deltage, så derfor besluttede vi ikke at gøre det. Dette kunne genovervejes.

Regnskabet for 2025 blev godkendt.

I budget 2026 er der forventet et tilskud på 15.000 kr. fra kommunen, men dette undlader vi at søge, da vi har et stort indestående, som bør bruges først. Det blev foreslået at vi forøgede vores aktiviteter, og derfor alligevel søger om tilskuddet, herunder bl.a. lavede en husstandsomdelt folder, som kunne medvirke til at forøge antallet af medlemmer.

Budget 2027 vil være det samme som budget 2026.

 

Se i øvrigt ppt. (kan sendes som PDF ved kontat til formand) 

 

Budget 2026 og budget 2027 blev godkendt.

 

  1. Kontingentfastsættelse

Det blev besluttet at kontingentet fortsætter uændret.

Bestyrelsen bør se på om det er rimeligt, at foreningerne kun betaler 100 kr. mere end private personer, når de har 3 stemmer til generalforsamlingen.

 

Se i øvrigt ppt. og regnskab (kan sendes som PDF ved kontat til formand) 

 

  1. Indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag.

  1. Valg af bestyrelse.
    1. valg til bestyrelsen

Erik Vigsø udtræder af bestyrelsen, mens Rasmus Nymann-Meltvedt blev genvalgt,

Kim Pretzmann Olesen fra Haslehøjvej  blev valgt

Malene Phillippa Laursen fra Højkolvej blev valgt

  1. valg af op til 3 suppleanter

Der er ingen suppleanter nu, og der blev ikke valgt nogen, da der stadig er ledige pladser i bestyrelsen.

  1. valg af 2 revisorer

De to nuværende revisorer Kjeld Nørgård og Steen Saabye blev genvalg.

  1. valg af 2 revisorsuppleanter

Der er ingen revisorsuppleant nu, og der blev ikke valgt nogen.

  1. Eventuelt

Palle spurgte ind til Letbanen etape 2, og bestyrelsen redegjorde for det vi foreløbig ved, men alt er foreløbigt usikkert, og den endelige vedtagelse forventes at ske i 2027.

Der blev gjort opmærksom på, at man i Norge har affaldssortering med robotter, hvilket skulle være billigere og mere effektivt. Dette vil fællesrådet tage op, hvis det bliver aktuelt.

Bus 3A kører ikke længere forbi rutebilstationen, hvilket er meget uheldigt for flere, især ældre som skal have fornyet deres pensionistkort på rutebilstationen. Fællesrådet vil give beskeden videre til Midt Trafik og opfordre til en ruteændring.

Tilføj kommentar