Deltagere: Anders, Klaus, Teitur, Kirsten
Afbud: Erik, Bente, Rasmus
Anders havde udsendt følgende dagsorden:
1. valg af dirigent og referent.
Anders blev dirigent og Kirsten referent.
2. Møde med Mobilitet (Jesper Frandsen og Anne H Vinther) d.16.4.2024
Fra Hasle fællesråd: Anders H. Sørensen, Klaus Bendixen, Rasmus Nymann-Meltvedt, Eriks Vigsø & Bente Bergman
Fra ÅK / Mobilitet, Teknik og Miljø: Jesper Frandsen & Anne Høgh Vinther.
Anders gennemgik de vigtigste punkter, bl.a.:
- Hastighedssænkning til 50 km., Mobilitet har indsendt et forslag til kommunens politikkere om 50kmt på Viborgvej, dette som led i Grønomstilling for AK
- Desuden arbejder mobilitet på at få lov til at sænke hastigheden til under 50kmt. på mindre og små veje. Dette skal de åbenbart have lov til at ministeriet.
- Anders har skrevet om mødet på FB, men overvejer også at inddrage lokal-journalisten.
Vi skal lægge en strategi for hvordan og hvornår vi følger op.
Se udsendt referat fra Rasmus, ÅK. Herfra dette citat:
”Alle ressourcer i mobilitet, teknik og miljø er blevet omdirigeret til ”Grøn Mobilitets Plan” (GMP). Der ses frem til at parterne får bedre mulighed for at mødes når den er på plads”
3. BRT gåtur med Cate Bang (embedsperson fra ÅK)
Opdatering fra Klaus (og Erik) fra dette møde
- samt email, som Anders har sendt ang. overkørsel ved Dr. Holstvej og Globus 1.
På gåturen var Cate lamslået over den trafik-adfærd, der ses i krydset Ringvejen-Herredsvej. Hun er desværre ikke beslutningstager, men kan forhåbentlig give input videre.
En BRT langs Ringvejen (fra Randersvej-Viby) vil få stor påvirkning for dem, der bor der.. Formodentlig rute ud til Skejby ad cirkel-linjen. Visse områder skal være normalbusser, linjeføring er ikke bestemt endnu. Måske bliver Herredsvej syd lukket. Ruter, der kører i ring på Ringgaden og på Ringvejen. Skal ramme store boligområder som Bispehaven og Gjellerup. Bliver nok ikke koblet med eksisterende letbane-føring. Der må forventes ekspropriationer. Beboerne langs indre vej fra Haslegårdsvej til Herredsvej er bekymret for deres ydre grænser.
På opfordring fra Cate Bang Anders har sendt mail vedr. overkørsel ved Globus 1 til Dr. Holstvej. Der blev efterspurgt en beskrivelse af forbindelsen mellem Hasle og Gellerup. Mailen er som følger:
Kære Cate
Her er min opdatering og betragtninger angående området ved d. Globus 1 og Dr. Holst Vej.
Det er en relativ ny overgang, i hvertfald en relativ ny udbygning hvor muligheden/tilgængeligheden for at krydse fra Gellerup mellem Åbyhøj/Hasle er blevet betragteligt udbygget. Mange bilister vælger denne overkørsel for at aflevere børn i Gammelgaardskolen og instituter og for at komme til Bispehaven eller til Kvikly-Åbyhøj. Den anden vej krydser man over til Gellerup for at benytte Gellerupbadet, klatring eller for at komme til City Vest.
Der er desuden et stort indtryk blandt borgere i Åbyhøj/Hasle om at mange bilister fra Gellerup er gennemkørende og benytter Dr.Holstvej/Klokkervej og videre på endnu mindre villaveje for at kommer til Viborgvej og ned mod byen eller til Frydenlund. Det er der stor utilfredshed med da Klokkervej er en skolevej, en vej med tre daginstitutioner og desuden en villavej hvor folk bor. Det er også et indgroet indtryk af noget af den bilisme der kommer fra Gellerup og over til Dr. Holst Vej kører meget hasarderet og skaber utryghed. Derfor er mange kede af den gennemkørsels mulighed der er i netop det kryds(Globus1/Dr.Holst vej).
Strækningen er i øvrigt en yndet cykelrute for de mange beboer som skal til og fra arbejde.
Globus 1 afholder flere tilbagevendende arrangementer som Abyhøj/Hasleborgere samt Gellerup borgere og mange andre mødes til, for eksempel børne-tumle-bane, her er der mange som krydser strækningen.
Gammelgaardskolen benytter Globus 1 til idræt for de storebørn i mangle på ordentlige halmuligheder. Der er dog netoptaget første spadestik til en ny hal ved siden af Gammelgaardskolen. En hal der formentlig er færdig lang tid før BRT bus banen på Ringvejen. Derfor tror jeg ikke skolebørn skal passere ringvejen for at komme til Globus til den tid.
Bybus nr 15 kører på den strækning og er godt benyttet, der er planer om letbane/BRT på Ryhavevej, jeg ved ikke hvad det vil have af konsekvenser fro bus nr. 15.
I krydset er der tilkørsel mulighed til Ringvejen som jeg tror man på begge sider af krydset er glad for.
Alt i alt er det en svær overskæring. Området (Globus1/Dr.Holstvej) byggerbro mellem to områder med forskellige kultur og sociale normer, samtidig medvirker den udtalte gennemstrømmende trafik til at opbygge og fastholde foredomme.
For dette kryds bør der nok være passage over Ringvejen for fodgængere og cyklister, det bør nok også være muligt at komme ind fra og ud på ringvejen fra både Gellerup og Åbyhøj siden. Jeg tror mange også et flertal i Åbyhøj/Hasle vil værdsætte at krydsningsmulighederne for bilister mindskes eller fjernes. Det vil sige hvis der behov for et BRT tracé med færre overskæringer/kryds end der er på ringvejen nu, så vil denne krydsningsmulighed godt kunne fjernes/ændres.
Færre bilister på Dr. Holst Vej/Klokkervej vil være til glæde for mange skolebørn og forældre, mange beboere langs villavejen og de andre små veje der forbinder Ringvejen med Viborgvej gennem Åbyhøj/Hasle. Det vil nok også gavne miljøet og fremme cyklisme/og lignende.
Skriv eller ring gerne hvis jeg skal uddybe.
4. Samarbejdsmøde
Opdatering fra møde Engdalsskolen i Brabrand den 29. April kl. 17-19, omtalt af Klaus, Teitur (og Rasmus), der deltog. Se udkast til samarbejdsmødet.
Fra ÅK (miljø-teknik) er udsendt et oplæg, der vil pålægge mere ansvar på os. Man ønsker at ændre samarbejde med Fællesrådene, der bl.a. ”skal være mere demokratiske / alle medlemmer skal have én stemme / sikre diversitetet (?) / indhente forskellige meninger fra f.eks. boligområder”. Dvs. flere pligter, men alt for uklare, så hvordan opfylde dem? Hvis vi forpligter os til det, skal kravene opfyldes, ellers vil ÅK sanktionere, så vi kan blive smidt ud - eller..?!
Undervejs blev drøftet:
Skal medlemskab være gratis? Må ingen erhverv være medlemmer? Evt. en styregruppe med 2 fra hvert bykvarter, men det er jo lokalt bestemt hvad man har af problemstillinger.
Der opstod nogen uenighed under afstemninger. Urealistisk krav hvis vi skal dokumentere at vi har været opsøgende i hele lokalområdet, det er jo frivilligt arbejde.!
Det udsendte udkast til Samarbejdsaftalen, pr.17.4.24, skulle egt. starte 1.jan.2025.
Vi må kræve en mere relevant og fornuftig udgave i tråd med den tidligere. Der mangler også hvad ÅK kan tilbyde os, f.eks. faste kontaktpersoner. Forventningerne bør afstemmes. Bedre konsensus. Det er ok at stille rimelige krav, hvis man også vil støtte Fællesrådene økonomisk.
Foreløbig afventer vi ÅK-referat, med mulighed for indsigelser og indkaldelse til nye møderunder. Foreslå: Ikke krav, men hellere pejlemærker? Vi skal have os godt forberedt til næste møde.
Hvis krav, så skal de være mere specifikke. Forventninger? Efterspørge ændringer? ÅK ønsker at der skal være ens adgang til Fællesråd, nogle er for politiske og indsluttede. Max.9 i bestyrelsen.
5. Indkomne forslag
6. Næste møde 11.06.24 kl. 18.30 (Klaus finder lokale)
Anders formand skal have adgang til at komme ind. Skal henvende sig til Sofie på Kirkekontoret.
7. Evt.
Vi skal have drøftet hvordan vi får rekrutteret nye medlemmer? Pkt. til næste møde, brainstorm.!
Åbyhøj har en torvedag (måske ikke så stor en succes, som forventet. Det har vi også haft for 20 år siden.
Måske flyers a la Trøjborg (Kirsten viser seddel med information om Trøjborg Fællesråd, fra biografen)
Således hørt og forstået af Kirsten ØN