REFERAT / Bestyrelsesmøde Hasle Fællesråd
Tirsdag den 4. 0ktober kl. 18.00-20.30, Sognehuset ved Hasle Kirke
Til stede: Klaus, Knud, Erik, Bente og Kirsten (referent). Afbud: Leif
- Velkomst
- Forundersøgelse for udarbejdelse af forslag til lokalplan for højklasset kollektiv trafik
Kort drøftelse af udsendt info om 2.etape af kollektiv trafik.
Der var 1. høring maj 22, hvor vi og Bente har sendt ind. Ny runde med frist d.24.okt.
Mange tvivlsspørgsmål, f.eks. hvorfor den skal køre op ad Viborgvej og ødelægge træerne, når der er forslag om alternative ruter?
Skal der eksproprieres for at få plads til letbane /busser? Hvordan? - er der plads?
- Følgegruppen Bispehaven
Møde d.22.9.22 i det nye fælleshus, hvor Klaus og Kirsten deltog. Afbud fra Leif.
Mange deltagere fra ÅKs involverede afd. & Jysk Bolig. Desuden deltog Jes fra Klokkerparken.
Drøftelser iflg. udsendt dagsorden om nedrivning af 6 blokke, om Ellehøjskolens fremtid m.v.
Der bør tænkes trafikale problemer ind tidligt. Referat og ny mødedato afventes fra ÅK.
Klaus vil gerne afløses, så Knud tager med fremover, sammen med Kirsten og Leif.
- Grønne råd
Nordea fonden har afsat millioner til at støtte grønne tiltag i nærområderne. Der kan søges fra 50.000 kr. til 200.000 kr. Vi enes om at formidle det til borgerne. Bente laver annonce på FB og på ’os der bor i Hasle’, med henvisning til HF, så vi kan koordinere evt. forslag. Der er møde om tilbuddet d.12.10., hvor Kirsten er meldt til.
- Borgermøde 27.oktober 2022
Jesper & Claudius fra ÅK kommer ikke, men se referat og svar fra april 22. Vi må drøfte borgermødet med dem senere. Altså har vi ingen politikere eller embedsmænd med.
Klaus gennemgik sit oplæg, herunder disse pkt.:
Hvor går grænserne for Hasle Fællesråd? (+ kort). Tilst Fællesråd har ”afgivet” Holmstrup Mark.
Resultater af trafiktællinger, sikkert en ny på vej.
Herredsvej nord for Ringvejen:
Herredsvejs omlægning har kostet 12 millioner, men den er ikke blevet mindre farlig.
Kommunens ønske om at lukke udkørsler fra Januarvej og Februarvej har bare medført andre problemer, bl.a. for udkørsel fra Snogebæksvej (se beboerklage).
HF og andre lokale interessenter er ikke blevet inddraget i renoveringen.
ÅK har ikke taget hensyn til trafikken og infrastruktur tidligt i planlægningen, og så er der ingen penge.. F.eks. er der ikke sørget for en let udkørsel til Viborgvej fra Skejby Sgh.
Der mangler overblik og løsninger, der tager højde for konsekvenser andre steder.
Herredsvej syd for Ringvejen:
De nye båse giver problemer: én venstresvingsbås og én, som skal dække både ligeud mod Skejby - og højresving. Kun 2 pile i hver bås til at markere retningen, så de er usynlige, når der bare holder 2 biler i båsen. Der mangler skiltning om båsenes indretning, hvilket medfører farlige situationer.
Rigtig mange cyklister spærrer for højresvingene biler, især i lang myldretid morgen og aften. Der kommer højst 2-3 biler til højre og ligeud ved grønt lys.
De lange køer på Herredsvej generer for udkørsel fra sidevejene, især Østrevej og P-pladsen på torvet.
Iflg. ÅKs skole-trafik-analyse overvejes cykelsti på nederste del af Herredsvej, men er det muligt?
Ryhavevej / Klokkerbakken
Problemer med ulovligt parkerede biler på spærrefladen = cyklister på fortovet. Politi og P-vagter må gerne komme forbi noget oftere. Ligeså omkring Haslehus-byggeriet, hvis beboere holder på Klokkerbakken og andre veje i stedet for i gården, hvor en P-plads koster penge = dårligt overblik og smal vej.
Ellehøjskolen / Jernaldervej
Denne skal omlægges til andre formål, noget areal skal sælges til nybyggeri, hvilket vil øge trafikken på Jernaldervej, der allerede er hårdt presset. Desuden anlægges nye fodboldbaner.
Ved Holmstrupparken forventes nyt stoppested og en ”flettet” udkørsel til Jernaldervej ned mod rundkørslen. Venstresving forbudt. Det vil også øge trafikken på Jernaldervej.
Frydenlund-projektet får kun delvis udkørsel til Frydenlunds alle, dvs. at nye beboere skal op ad Haslevangsvej. Det vil belaste Østrevej, der i forvejen har problemer med trafik og udkørsel.
Generelt gælder det for Hasle, som for hele byen (f.eks. Aarhus Ø, Kongelunden, hurtigruten Ringvejen m.fl.) at ÅK ikke får tænkt infrastrukturen igennem FØR igangsættelse. Når sideveje lukkes og/eller der omdirigeres, så øges trafikken i villakvartererne.
Praktisk plan, se udkast fra Anders:
Anders har inviteret Sarah Joost Sandberg, Hasle Skoles bestyrelse og Hasle vuggestue
Invitation skal lægges på FB og hjemmeside.
Anders vil lave opslag / annonce. Han vil også præsentere indlæg og være ordstyrer.
Deltagerne inddeles i grupper, der taler om Herredsvej nord OG syd.
Kirsten har inviteret Klokkerparken, Præstehavens røde huse (-Solbakken i hi), mangler Stadionparken.
Klaus har inviteret hvem?
Småkager + sodavand (Erik), øl (Klaus)
- Regnskab
Erik gennemgik regnskab for 3.kvartal. Status for kassebeholdning = 782,50 kr.
Indestående = 44.548 kr. Foreløbigt driftsresultat for 2022, overskud = 11.700 kr.
Indtægter = 26.000 kr. (ÅK-tilskud og kont. fra 14 foreninger og 17 private medlemmer)
Erik nævnte nogle henvendelser fra evt. interesserede, samt at nogen medlemmer mangler at betale for 2022. Vi enes om at der skal udsendes rykker.
Vi skal have flere medlemmer, men hvordan? Få en liste over foreninger i området fra Rådhuset…?
- Eventuelt
- Fællesrådenes GF bliver i marts 2023
- Prismet skal bygges højere og udvides. Den Gamle By m.fl. protesterer.
- Hvordan får vi direkte adgang til kommunens folk?
- Bente foreslår et fællesmøde med andre Fællesråd, som er berørt af samme sag. Bente er inspireret af fælles drøftelser vedr. Havneudvidelsen, der bl.a. ødelægger udsigt mod Mols og ikke tager højde for at udnytte havnens egne arealer bedre. Allerede en del bekymring i Midtbyen for konsekvenser. Ved et tidligere borgermøde var der 300 deltagere og en del kritik. Der forventes et nyt borgermøde d.24.oktober.
- Nyt møde om Havneudvidelsen, ma. 10. okt., kl. 17-19, med fællesråd (Henrik Olsen, Frederiksbjerg /Langenæs og Ole Mikkelsen, Aarhus Ø. Bente og Kirsten deltager.
- Møde med Katrine Kracht / kloakseparering / klima m.v. Knud og Anders er i gruppen. Sognehuset 10.nov. 16.30-18.
- Stiften spørger om 40 km. strækninger, da ÅK har mulighed for at sætte farten ned i byområder.
- Forhindringer på Silkeborgvej / lukning af Edwin Rahrsvej øger trafik på Jernaldervej (hvis asfalt ikke er beregnet til megen og tung trafik) og på Viborgvej.
Således hørt og forstået af referent Kirsten Østergaard Nielsen