Hasle Fællesråd Bestyrelsesmøde 14.okt.2025

Fremmødte: Anders, Erik, Bente, Kirsten B, Rasmus, Per og Kirsten Ø.   Afbud: Rudolf.

  • Dirigent: Anders. Referent: Kirsten Ø

2) Herredsvej syd

Mødet med et par lokale beboere fra vejen med gode forslag. De  blev positivt modtaget, men også anbefalet at komme til debat om trafik-øer. Ensretning er stadig i overvejelserne.

Farlig overgang med bilkørsel på sti ovenfor Svømmehallen. Meget udsat og farligt sted, især for små bløde trafikanter, og der står endda skolepatruljer.

Hasle Skole og ÅK er i gang med en sikker skolevejs-analyse.!

  • Opfølgning på Hasle Trafik-Ø workshop med ÅK (8.10.)

280 indsendte forslag og 312 kommentarer indsendt til ÅK før dette møde. Godt oplæg med 7 deltagere fra ÅK, godt 30 fremmødte. Foregik omkring 4 borde med kort, der dækkede 4 emner (uvedkommende gennemkørsel, farlige kryds, skoleveje, høj hastighed). God spredning i alder og områder, positiv stemning. Vi blev bedt om at fokusere på udfordringer, ikke løsninger. Man kunne bl.a. konstatere at ”vi taber til GPS”, som henviser til stikveje ind i kvarteret. Intet referat udsendes.

21/10 har ÅK møde med Åbyhøj Fællesråd, måske bliver vi inviteret.? Der er planlagt et officielt borgermøde. Derudover har Anders foreslået efterfølgende møder med ÅK, obs.

  • Gymnastikgården ved Erik

Tidligere har Grundejerforening Bronzealderen klaget over et ikke-tilladt hegn sammen med Hasle Fællesråd. ÅK gav medhold og forlagte at det skulle fjernes efter 5 år. Nu er tiden til fjernelse, men ejerne vil åbenbart hellere fraflytte grunden. Dog har de tilsyneladende planer om at udstykke og bygge mange boliger før salg. Vi mangler information fra ÅK om sagen.

Vi må følge lokalplan og udvikling, også mht. Ellehøjskolens nedrivning og nedlæggelse af fodboldbaner og de få grønne pletter i vores område.

  • Videre plan efter ide-møde Hasle Torv (Kirsten B, Bente, Rudolf, Per og evt. Kirsten Ø)

Thomas Jebjerg foreslog at prøve noget af, men hvad? Zean fra Kallos Nabo gjorde opmærksom på evt. midler fra en oplandspulje. Pladsen udfor Kallos nabo burde slet ikke have P-pladser med udkørsel direkte mod Herredsvej og Østrevej. Disse kunne slettes.!Torvet trænger til liv, så midlertidige løsninger skal findes.

Hvem vil gå videre? Kirsten B og Per vil invitere til et opfølgende møde.

  • Politisk møde ifm. Kommunalvalg 18.11

Frydenlund ville lave et, som vi gerne ville medvirke til, men nu er de hoppet fra – og vi er for sent ude til at invitere selv. Det gik ellers godt, da vi arrangerede et ved sidste valg.

 

7) Klokkerparken

Biolog Morten DD var på besøg i Klokkerparken i maj måned. Den ejes af de 220 husstande, men passes af Aarhus Kommune. Han beskrev den som friseret, og for pæn til biodiversitet. Lad hellere græsset gro og lav stier ved græsslåning.

En beboer, Mathias (landskabsarkitekt), har lavet forslag med vilde og passede områder. Planen er faldet i god jord hos kommunen, som nu vil gå i gang med flere af Mathias’ forslag. Måske bliver en af overløbsbassinerne lavet til en sø i toppen af denne offentlige park.

Kirsten har også spurgt om mulig belysning i parken, men der er ÅK mindre positiv.

Kirsten B beretter om Bispehaven, blokke bliver brudt ned - og der skal bl.a. bygges rækkehuse.

Nyt navn bliver Haslehøj.! Der er oprettet en følgegruppe, hvor Klokkerparkens grundejerforening deltager, mens Hasle Fællesråd intet har hørt.! Vi satser dog på at kunne komme med.

Økonomi ved Erik, der har haft dialog med Teknik og Miljø, fordi vi ikke har fået vores tilskud på 20.000 kr., trods lovet bevilling i juni måned. Pengene kunne åbenbart ikke leveres uden en Nem-konto, så nu er den oprettet igen.

Husk at melde til/fra - og sende evt. dagsordenpunkter til Anders.

Næste møde 13.nov., Erik melder afbud. 

JULEFROKOST er planlagt til d.9.december, med deltagelse af vores tidligere formand, Klaus.

Tilføj kommentar