Bestyrelsesmøde i Hasle Fællesråd
onsdag d. 8. september 2021 kl. 19.00
Afbud: Kirsten
Til stede: Klaus, Leif, Erik, Knud
1. Ultrakort nyhedsbrev om byudvikling i Hasle, september 2021 fra Heidi Bilenberg, Teknik og Miljø:
Herfra en status på, hvor vi i kommunen er lige nu med de større planer forbyudviklingsprojekter i bydelen, mere specifikt;
• Helhedsplan for Hasle Centrum
• Udviklingsplan for Bispehaven og nærområderne
Forslaget til Helhedsplan for Hasle Centrum var fremlagt i offentlig høring iperioden 16. marts – 11. maj 2021. I høringsperioden indkom 31 høringssvar.Svarene handler primært om de mulige etagehøjder og tætheder på fremtidigtbyggeri, om trafik og parkering og om, hvordan man kan passe på Hasles beståendeværdier.Sammen med byrådsindstillingen fremsender Teknik og Miljø forslag til, hvordanhøringssvarene kan medføre præciseringer i planen, hvilke synspunkter, vi anbefalerByrådet at imødekomme samt forslag til mindre, redaktionelle rettelser. Det kan I sesom Bilag 3, når dagsordenen frigives.Vi forventer at forslaget til helhedsplan bliver behandlet (og forhåbentlig endeligtvedtaget) af Byrådet på byrådsmøde den 15. september. Hvilke præciseringer ogrettelser, som Byrådet måtte ønske, må vi afvente.Når planen er vedtaget, skal vi indarbejde de vedtagne rettelser, før den endeligeplan kan offentliggøres. Herefter kan der udarbejdes lokalplaner indenfor området,efter planens principper om helhedstænkning og styrkelse af arkitektur samt gadeogbyrum.Fællesrådet og andre vanlige samarbejdspartnere vil fortsat blive inddraget løbende,og der vil være borgerinddragelse i forskelligt omfang på de enkelte, kommende planer.
Vi arbejder også fortsat med blandt andet følgende:
• Omdannelse af området ved Ellehøjskolen til boliger og fritidsformål
• Omdannelse af Frydenlundscenteret
• VVM for Letbane /BRT langs Viborgvej/Ryhavevej
• Diverse trafikprojekter i bl.a. kalenderkvarteret og på Herredsvej
• Forskønnelse af parker, byrum og klimatilpasning
• Lokalplan for ”Elcon‐grunden”, kommende lokalplan ved Kærtoften/Ryhavevej
• Letbane/BRT og øvrige mobilitetsprojekter
Hasle Fællesråd ville gerne have uddybet overstående områder:
- Omdannelse af Frydenlundscenteret
- VVM for Letbane /BRT langs Viborgvej/Ryhavevej
- Diverse trafikprojekter i bl.a. kalenderkvarteret og på Herredsvej især hvem der står for det og hvad planlægges vedr. Herredsvej syd (mellem Hasle torv og Ringvejen)
- Forskønnelse af parker, byrum og klimatilpasning
- Lokalplan for ”Elcon‐grunden”, kommende lokalplan ved Kærtoften/Ryhavevej hvor langt er I vedr. ELCON-grunden.
Vi fik følgende svar:
Kære Klaus,
hermed svar på dine spørgsmål:
Fra Plan:
- Omdannelse af Frydenlundscenteret: Vi arbejder fortsat på et lokalplanforslag er – indeholdende mulighed for erhverv, detailhandel og boliger. Udviklerne har åbenbart ikke så travlt, så derfor trækker sagen lidt ud, men vi håber på at kunne sende et forslag ud i offentlig høring sidst på året, og regner med at afholde et borgermøde om sagen.
- Lokalplan for ”Elcon‐grunden”, kommende lokalplan ved Kærtoften/Ryhavevej hvor langt er I vedr. ELCON-grunden: Bygherren (Kuben A/S) er ved at gentænke deres projekt, og derfor trækker det lidt ud med planen. Der bliver formentlig flere boliger og mindre erhverv, end først tænkt. Det fornyede projekt vil blive sendt til fællesrådet i en ny forundersøgelse.
- Forskønnelse af parker, byrum og klimatilpasning: Jeg og flere kolleger har budt ind på en ny pulje til klimatilpasning og mere grønt på 180 mio. kr. over 10 år (2024-25) med forskellige projekter i Hasle. Hvilke, vi/I får del i, ved jeg endnu ikke.
Der er også en lokalplan på vej for lidt flere boliger ved Viborgvej 49 og evt. nytænkning af området rundt om bunkeren på hjørnet af Viborgvej og Fenrisvej - i lille skala, og tilpasset kirkegården, naturligvis.
Fra Mobilitet:
- VVM for Letbane /BRT langs Viborgvej/Ryhavevej
Arbejdet med at skitseprojektere og miljøvurdere etape 2 af Aarhus Letbane og BRT-alternativet pågår i øjeblikket. Det forventes, at det samlede arbejde fremlægges til politisk behandling i løbet af efteråret, hvorefter det kommer i offentlig høring. Efter den offentlige høring vil byrådet tage endelig stilling til etableringen af ny letbane eller BRT.
- Diverse trafikprojekter i bl.a. kalenderkvarteret og på Herredsvej især hvem der står for det og hvad planlægges vedr. Herredsvej syd (mellem Hasle torv og Ringvejen)
Omdannelse af Herredsvej op mod Kalenderkvarteret vil bestå i etablering af en lokalvej mellem Fjældevænget og Januarvej adskilt mod Herredsvej af en støjvold.
Støjvold og lokalvej vil lukke adgangen til/fra Januarvej og Februarvej helt – kun cyklister og gående vil forsat have adgang.
Projektet indeholder også en flytning af midterrabatten på Herredsvej, sådan, at der i den østlige vejbane kun vil være eet kørespor fra Hasle Ringvej ca. 200 m mod nord. Det gøres for samtidig at udvide længderne af svingbanerne på Herredsvej ind i krydset med Hasle Ringvej.
Projektet forventes så småt at blive påbegyndt i år og blive færdigt i løbet af 1. halvår af 2022.
Vi er også gået i gang med at se på, hvad der kan gøres for at bedre trafiksituationen på den del af Herredsvej, der ligger indenfor Ringvejen, men der kan vi ikke fortælle noget konkret endnu.
Med venlig hilsen
Heidi Milan Bilenberg
Byplanlægger,
T +45 4185 9771,
E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
TEKNIK OG MILJØ/ Plan
E: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
T: 8940 4400
2. Notat vedr. Herredsvej Syd af Claudius-Johannes Dreyer, Mobilitet, 13. marts 2020
Et uddrag:
Ændring af krydset Herredsvej/Hasle Ringvej
Den igangværende uheldsanalyse viser at der sker mange uheld i krydset Herredsvej/Hasle Ringvej. Analysen viser at de fleste uheld sker mellem bi-ler der kører ligeud mod syd på Herredsvej og biler der kører ligeud mod nordøst på Hasle Ringvej. Med afsat i analysen for krydset Herredsvej/Hasle Ringvej påtænkes der en ændring i geometrien i krydset. Der er ikke ende-ligt besluttet hvordan krydset skal udformes da løsningsmulighederne ikke er analyseret til bunds. Prioriteten i valg af løsning vil klart ligge på forbedring af trafiksikkerheden mens der også sikres fremkommelighed. På nuværende tidspunkt er det sandsynligt at løsning ville være at der lukkes for ligeud kør-sel over krydset (nord til syd på Herredsvej) og evt. også venstresving fra Hasle Ringvej (nordøstlig til Herredsvej i syd).Disse begrænsninger forventes at betyde en markant lavere trafik på Her-redsvej syd i sydlig gående retning.Det forventes at en del af trafikken vil flytte sig til Viborgvej og Paludan-Mül-lers Vej, men det må også forventes at en del af trafikken vil flytte sig til den mindre trafikvej Haslegårdsvej. Det kan heller ikke udelukkes at trafikmæng-den på Kalendervej og Parallelvejen til Hasle Ringvej vil forøges. Kalender-vej bliver krydset af en skolevej. Det vil derfor være nødvendigt at observere situationen på disse veje efter ændringerne i krydset og lave tiltag mod uønskede effekter. Mulige tiltag kunne være:
- Højre ind, højre ud ved krydset Haslegårdsvej/Viborgvej
- Flere bump på Kalendervej og Parallelvejen
- Ensretning af Kalendervej
Ud over vejbump har alle tiltag, især selve ændring af krydset Herreds-vej/Hasle Ringvej den konsekvens at der ville opstå omvejskørsel.
Hasle Fællesråd følger naturligvis op på notatet.
3. Kunst fra Aarhus Kommune
Onsdag den 1. september behandlede vi et beslutningsforslag vedr. kunstværker, der tidligere har været til pynt offentlige steder i kommunen, men efterfølgende er blevet henlagt på kommunens kunstlager.
Årsagen til min kontakt er, at I som Fællesråd muligvis har gode input til, hvor disse kunstværker vil skabe ny værdi for borgere i Aarhus Kommune. Erik undersøger hvad der for kunstværker for beslutning
på næste møde.
Dorthe Borgkvist
Aarhus Byråd
4. Eventuelt
- Fællesrådsseminar for Fællesrådene tor. d. 14. okt. 2021 kl 17 - 21.30 på Rådhuset. Tilmeldte: Leif, Erik, Knud. (Klaus er i forvejen deltager).
- Næste møde:Tir. d. 28. september 2021 kl. 18.00 m. spisning. Afbud fra Knud.