Tirsdag, oktober 17, 2017
   
Text Size
Log på

Om Hasle Fællesråd

Klik her for PDF-version af nedenstående introduktion til Hasle Fællesråd (kræver adobe reader som kan hentes her)

Få indflydelse på dit lokalsamfund, meld dig ind i

HASLE FÆLLESRÅD

Uddrag af vedtægter for Hasle Fællesråd

Navn og hjemsted:

Foreningens navn er Hasle Fællesråd og har hjemsted i Århus Kommune. Hasle Fællesråd ledes til dagligt af en bestyrelse, der er valgt af et repræsentantskab.

Formål:

Hasle Fællesråd har til opgave at være områdets talerør over for kommunen. Sammenslutningen har til formål at fremme samarbejdet i Hasleområdet til fælles indsats ved løsning af opgaver som foreninger, grupper, organisationer, partiafdelinger, institutioner, skoler, kirker, virksomheder og råd m.m. finder hensigtsmæssig.

Medlemskab:

Enhver forening, gruppe, organisation, partiafdeling, institution, skole, kirke, virksomhed og råd m.m. med bopæl, tilhørsforhold eller engagement i området kan optages som medlemsgruppe.

Kontingent: 250 kr./år

Husstande og enkeltpersoner med bopæl i området kan optages som individuelle medlemmer.

Kontingent: 150 kr./år

Tilmelding formular

Hasle Fællesråds område:

 
FÆLLESRÅDENE I ÅRHUS:

Lokal dialog med kommunen

Dialogen mellem lokalsamfundene og Århus Kommune spiller en vigtig rolle for udviklingen af demokratiet og kulturen i kommunen.

Det skyldes ikke mindst, at mange af de spørgsmål og opgaver, som har betydning for lokalområderne, enten afgøres i byrådet eller varetages af kommunen.

Derfor er det vigtigt, at der er en god dialog mellem lokalområderne og kommunen. Og her spiller de lokalt baserede fællesråd en central rolle.

Et fællesråd fungerer som talerør for områdets beboere overfor kommunen. Samtidig bidrager fællesrådet til, at informationer og debatoplæg fra kommunen når helt ud til borgerne.

 

Fællesrådene rådgiver faellesraad_i_aarhus

Fællesrådene inddrages så tidligt som muligt i alle sager af betydning for lokalområdet.

Det kan for eksempel dreje sig om lokalplaner, placering af veje og stier, ændring af en busrute eller særlige naturhensyn.

Her kan fællesrådene bidrage med vigtig viden, som er nødvendig for at en beslutning ikke blot er rigtig for kommunen som helhed, men også passer bedst muligt til lokalsamfundet.

Hvor det er relevant, inviterer de enkelte magistratsafdelinger fællesrådene til at deltage i tværgående konferencer og arbejdsgrupper vedrørende særlige opgaver for lokalområdet.

Det er samtidig muligt for fællesråd og Århus Kommune i samarbejde at udarbejde oplæg til planer for udviklingen i lokalområderne.

Endelig afholdes der hvert år et seminar, hvor samarbejdet mellem kommunen og fællesrådene drøftes og hvor fællesrådene har mulighed for at udveksle erfaringer og ideer.

 

Den direkte kontakt

Det kan i visse sager være svært for et fællesråd at afgøre hvem, det er man ønsker at tale med i Århus Kommune.

Derfor er der i de enkelte magistratsafdelinger udpeget kontaktpersoner, som fællesrådene kan benytte som guides til kommunens afdelinger. Alternativt kontaktes Borgmesterens afdeling.

 

Tilskud til fællesrådene

Århus Kommune støtter fællesrådenes drift gennem økonomiske bidrag.

Se i øvrigt yderligere information på Århus Kommunes internet-hjemmeside: http://www.aarhuskommune.dk/portal/politik/kommunens_raad_og_naevn/faellesraad

 

 

 

Restore Default Settings

Login Form