Udskriv

Borgermødet den 27. november omhandlede nuværende og kommende lokalplaner for Hasle.

Lokalplan 1082 (Spargrunden på Ryhavevej), Frydenlundscentret og REMA1000 blev debatteret. Byggeriet på Spargrunden blev kritiseret for at være for højt og med en for høj bebyggelsesprocent. Med kun 18 meter over til parcelhuskvarteret vil det give såvel skygge- som indkigsproblemer. Vedr. Frydenlundscentret var focus på de 2 parceller nord for centret ud mod Viborgvej. Parcellerne ønskes bebygget med ungdomsboliger, da der ikke er adgang til Viborgvej må trafikken gå via Haslevangsvej. Beboerne på den stille villavej er naturligvis ikke interesseret de gener, det medføres af såvel trafikale som parkeringsmæssige forhold.

REMA1000 fik en hård medfart, ingen af de tilsyedeværende på mødet ønskede en REMA1000 på Herredsvej. Herredsvej er stærkt trafikerert og af hensyn  til skolebørn og blødetrafikanter vil REMA1000 kun øge såvel trafikken som usikkerheden. REMA1000 har ganske vist fremlagt en trafikløsning, der beskriver ind- og udkørsel, men den løser kun det problem, ikke de generelle problemer på Herredsvej syd (mellem Ringvejen og Viborgvej).

Der bør laves en helhedsplan for Herredsvej syd.