Udskriv

Aarhus Kommune har planer om at udbygge biodiversiteten i klokkerparken. 

Se beskrivelsen af projektet fra kommunen her under

 

I forbindelse med grundejerforeningens events i Klokkerparken i år og sidste år, ’Til vands, til lands og i luften’, hvor de havde Morten DD med for at se på biodiversiteten i parken, har grundejerforeningen adspurgt kommunen om muligheden for at gøre mere for biodiversiteten i parken.

Det har vi taget positivt imod, og vi er nu i gang med at planlægge hvad vi kan gøre af mindre tiltag, men med stor effekt for biodiversiteten, udtrykket og hele oplevelsen af parken.

Her tænker vi åbne arealer med såede og udsatte engplanter, på arealer der er i lidt mere skygge fra de store træer kan der sås og sættes planter som findes i åben skovbund, vi undersøger muligheden for at lave et lille område med vand fra dræn som ledes videre ud i det eksisterende vandløb, vi tænker flere steder med bænke til ophold og hvil, store sten og træstammer til leg for børn, gemmesteder for kryb og kravl, osv.

Midten af de store græsplæner vil stadig blive slået som nu, mens ovenstående vil være forløb som befinder sig på hver side og involverer både de store flotte træer, krat, og helt ud til stien som følger parken rundt.

Toppen af parken vil stadig have et stort åbent græsområde til brug til Skt. Hans og andre events, og bunden af parken, ned mod Klokkervej-projektet med søen og legepladsen, vil også holdes nogenlunde frit til fortsat boldspil i nærheden af legepladsen.

Eftersom projektet forventes udført her i efteråret, er vi godt i gang med planlægningen.

Hvis I har kommentarer eller spørgsmål til ovenstående, vil jeg derfor meget gerne høre fra jer.

Vedhæftet finder I hvad vi har modtaget fra Klokkerparkens grundejerforening som inspirationskilde. Vi er i gang med at udvikle vores egen tegning for området, som I selvfølgelig også vil få tilsendt når den er klar.

Husk, det er kun idéer som grundejerforeningen har fået med afsæt i samtale med Morten DD, og ikke kommunens endelige plan for parken, selvom vi vil følge flere af principperne, da det giver rigtig god mening for både at øge biodiversiteten i området, til læring og nydelse for både børn og voksne, men også til at opleve parken på en ny, legende og undersøgende måde.

Vi har desværre ikke mulighed for at lave et naturligt vandløb ud af det eksisterende, da det er en for stor opgave pt., men det ville ellers have været den sidste brik i dette merværdi-tiltag for parken, ifølge os selv