Hasle Fællesråd vil, i samarbejde med lokale udviklere, prøve at videreudvikle Hasle Torv, så der kommer mere liv på torvet og torvet kan danne ramme for samling og gode stunder. Derfor afholdte vi d. 3. oktober et borgermøde under titlen ”IdeMøde Hasle Torv".
Neden for ser I opsamlingen fra borgermødet.
Hasle Fællesråd og samarbejdspartnerne har samlet forslagene fra mødet, forslag er således ikke sorteret siden mødet og ment som udgangspunkt der kan arbejdes videre med.
Ide-katalog over ønsker til Hasle Torv:
Generelle forhold
- Man skal have lyst til at droppe ind
- Det skal være sikkert for børn
- Der må ikke kunne komme løbehjul og cykler på tværs af pladsen
- Sikre at det ikke bliver opholdssted for udsatte.
- Materialerne skal være naturlige
- Der skal være rum til leg, til ophold, til flere forskellige ting
- Der skal være lys om aftenen
- Det skal være et sted man mødes
- Der skal være mulighed for oplevelser
- Der skal være biodiversitet
- Vi kan lave midlertidige projekter, som måske kan blive permanente
- Overveje om der er huse som er bevaringsværdige
- Ønske om at fastholde folk i et længerevarende besøg,
Belægninger
- Granitten skal væk
- Stolperne skal væk
- Hæve niveauet på belægningerne, så der bliver trin op og ned
- Der skal være niveauforskelle
Beplantning
- Plantning af større træer på torvet
Afskærmninger
- Afskærmning mod vind og støj
- Skabe ”vægge” rundt om pladsen
- Sikre af afskærmningen ikke skygger for solen
- En afskærmet zone på torvet uden parkering og med grøn bevoksning
Parkering
- Der skal ikke være parkering
- Parkering under torvet
- Parkering skal være ude ved Viborgvej
- Parkering kan være i den ene del, og torv i den anden del
- Ingen parkering på torvet, heller ikke uden for butikkerne.
- Underjordisk parkering med grøn bevoksning på torvet, så det bliver et mere levende område.
- Fjern parkering på Kallo siden
Trafik
- Lukke Herredsvej ved torvet
- Føre trafikken ned ad ”Ved skolen”
- Ønske om nedsat hastighed til 50/40 km/t hen over torvet (evt. fra Frydenlund til Ringvejen)
- Lukning af Østrevej og Herredsvej, så der bliver en 1/2 bue på den del af torvet i stedet for 2 x 1/4 bue. Kunne muligvis være med pullerter.
- Herredsvej ensrettes, men med mulighed for afsætning af skolebørn på Viborgvej langs butikkerne på torvet og udkørsel derfra til Viborgvej eller evt. til Ved Skolen.
- I lokalplanen er der åbnet mulighed for etablering af en ny vej fra Bispehaven ud til Viborgvej. I så fald kan den måske gøres til en grøn og attraktiv del, der knyttes til Hasle Torv.
Butikker, Arrangementer
- Der kan være brætspilscafe eller bog / brætspils- cafe.
- Der kan være åbne værksteder i tomme lokaler
- Der kan være streetfood (evt. med de eksisterende butikker)
- Udendørsservering/ street food like på Kallo siden
- En god bager
- En rigtig kiosk
- Hasle blomster
- Torvedage